De store transaktioner på erhvervsboligmarkedet er svære at finde i begyndelsen af året, ifølge Erhvervsmæglernes Branchedata.
Transaktionsvolumen for 1. kvartal 2026 lander på 9,3 mia. kr. Det svarer til 66 % af niveauet i samme periode sidste år; en betydelig nedgang.
Men tallene er omvendt positive for antallet af transaktioner. Her stiger det med 11 % og viser et marked, hvor små og mellemstore erhvervsboliger er i vækst i første kvartal af 2026.
Har handlet ejendomme for over 50 milliarder i 2025
Tallene kan Erhvervsmæglernes Branchedata i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech, CBRE, Colliers, Newsec, Nordicals og Savills.
– Selvom transaktionsvolumen i 1. kvartal er på et lavere niveau end sidste år, så er der faktisk i forhold til antal handler registreret 11 % flere transaktioner. Vi oplever således god aktivitet sammenholdt med sidste år, men de helt store transaktioner lader vente på sig, siger Poul Erik Bech, CEO i EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Poul Erik Bech mener, at forklaringen er høj aktivitet i de store handler i 2025. Her blev der registreret 5 transaktioner på over en halv mia. kr. I 2026 er der kun registreret en.
– Kigger vi udelukkende på sager under 500 mio. kr. er transaktionsvolumen i 1. kvartal 2026 13 % eller knap 1 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2025, så det generelle billede er, at der stadig er godt gang i markedet for erhvervsejendomme, siger han.
Geopolitisk usikkerhed
Under mere normale politiske omstændigheder står internationale aktører for op til halvdelen af alle store transaktioner på erhvervsboligmarkedet.
I start 2026 ligger tallene på omkring 20 %. Og det skyldes formentlig den usikkerhed, som præger international politik lige nu, mener Poul Erik Bech.
Byggeriet halter langt efter på AI – cyberangreb kan blive en kritisk risiko
– Det tyder på, at de mange geopolitiske usikkerheder smitter af på den internationale investeringslyst. Så indtil videre er de internationale investorer altså mere påpasselige, mens der for de hjemlige investorer er en god aktivitet i markedet, siger han.
Samtidig fremhæver han en fremgang i marts på over 400 mio. kr. sammenlignet med februar og januar, så den lander på 3,1 mia. kr.
