78 mio. kroner til løft af københavnske skoler

Med aftale om overførselssagen bliver der blandt andet sat penge af til at opgradere lege- og idrætsfaciliteter, nye faglokaler og bedre trafikforhold.
Der er store besparelser at hente både på den korte og lange bane ved at energirenovere blandt andet skoler, vurderer DI. Foto: Getty Images.
Ni københavnske skoler får et løft. Foto: Getty Images.

Ni københavnske skoler får et løft.

Det står klart, efter et flertal i Borgerrepræsentationen har indgået en aftale om den såkaldte overførselssag, hvor partierne bag kommunens budget fordeler de midler, der ikke blev brugt i sidste års regnskab.

Læs også

København afsætter ekstra-millioner til at bygge flere boliger

Med aftalen bliver der blandt andet sat penge af til at opgradere lege- og idrætsfaciliteter samt etablere nye faglokaler og bedre trafikforhold.

78 mio. kroner

De ni skoler, som kan se frem til forbedringer, er:

  • Kirsebærhavens Skole, som får 7 mio. kr. til indvendigt inventar. Derudover er der afsat 2,2 mio. kr. til at undersøge muligheden for at etablere et klubhus til Valby United på skolens matrikel.  
  • Peder Lykke Skolen, som får 19,2 mio. kr. til et håndværk/design-lokale og et skolebibliotek. 
  • Korsager Skole, som får 1 mio. kr. til at modernisere ventilationen i en af deres bygninger. 
  • Vigerslev Allé Skole, som får 24,3 mio. kr. til at reetablere udearealer og legeplads og forbedre kloakforholdene. 
Læs også

Indgår forlig på 32 mio.: Skole til 300 mio. bringes ”det sidste stykke over målstregen”

  • Vesterbro Ny Skole, som får 5,5 mio. kr. til en elevator for at skabe bedre tilgængelighed for elever med bevægelseshandicap. 
  • Specialskolen i Ørestad, som får 8,4 mio. kr. i supplerende planlægningsbevilling. 
  • Skolen på Amagerbro, som får 0,2 mio. kr. til en screening af tryghedsskabende tiltag ved skolen. 
  • Valby Skole, som får 2 mio. kr. til en fodgængerkrydsning 
  • Gerbrandskolen, som får 10,6 mio. kr. til opgradering af udearealet og bedre idrætsfaciliteter inde og ude.
Grafik: Københavns Kommune.

Bag overførselssagen i år står Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti. 

Relateret indhold