Mulighederne for træbyggeri i højden er fyldt med knaster

Foto: Teknologisk Institut og CLT Denmark

Tilbage i 2020 åbnede Københavns Kommune op for, at der kan opføres træbygninger i op til 45 meters højde, såfremt de placeres i den skrappeste af Bygningsreglementets brandklasser, nemlig klasse 4.
Det var et tiltag, der blev modtaget positivt mange steder i byggebranchen, da træ ikke kun giver nye muligheder rent arkitektonisk, men også er et materiale, der er attraktivt ud fra et overordnet bæredygtighedshensyn.

Tidligere boligminister Kaare Dybvad (S) så dengang gerne mere byggeri i træ, samt at det som materiale sidestilles med beton. Det gjorde han sig til talsmand for på den årlige Building Green konference. Beslutningen i Københavns Kommune signalerede da også mere styr på ansvarsfordelingen, nemlig at det ikke er den tekniske sagsbehandling i kommunen, men en certificeret brandrådgiver, der afgør, om et byggeri i træ lever op til de sikkerhedsmæssige krav.

Er stadig nervøse for brand

Byggebranchen så dengang frem til mere træbyggeri. Siden er der imidlertid ikke sket så voldsomt meget. Faktisk er risikoen for brand et af de centrale omdrejningspunkter i en rapport, der for nylig blev udgivet af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania.
Sammen med tre andre bekymringsområder såsom udfordringer med fugt, lyd og akustik samt manglende vidensdeling er netop brandsikring stadig en af de centrale forhindringer for fleretagers træbyggeri i Danmark.

Blandt andet hedder det i rapporten, at eftersom der ikke findes præaccepterede løsninger for træbyggeri i mere end fire etager, fravælges træ ofte, fordi det bliver mere komplekst og omkostningsfuldt at dokumentere brandsikkerheden i en højere træbygning. Fire etager svarer sådan nogenlunde til en byggehøjde på 12-14 meter, mens 45 meter, som Københavns Kommune åbnede op for, giver mulighed for at opføre 15 etager.

Træbyggeri skal være nemt

Den slags byggerier har vi kun set et enkelt af i Danmark, nemlig TRÆ i Aarhus med 20 etager og en højde på 78 meter, og hvis man spørger en af personerne bag rapporten, der meget passende bærer titlen ’Indsatsområder for fremme af fleretagers træbyggeri i Danmark’, nemlig sektionsleder Christian Fundby Schou fra Teknologisk Institut, lyder der netop herfra en klar opfordring til, at flere præaccepterede løsninger kommer i spil med henblik på at gøre det nemmere at bringe træ i spil i forbindelse med nybyggeri.

– Selvom der ikke lovmæssigt er noget, som forhindrer træbyggeri i højden, skal hvert enkelt højt træbyggeri i praksis finde sin egen vej gennem regler og dokumentation. Det øger usikkerhed samt pris, og gør det nærliggende at falde tilbage på velkendte metoder med konventionelle materialer, selvom ambitionen i første omgang var at bygge med træ, siger Christian Fundby Schou og føjer til, at rapporten
kommer med en række anbefalinger til byggebranchen og det politiske bagland.

Standarder er en nødvendighed

Den anbefaler, at der udvikles præaccepterede løsninger for træbyggeri over fire etager, standardiserede brandsikre konstruktioner og samlingsdetaljer samt mere materialeneutrale funktionskrav, så sikkerhedsniveauet bliver tydeligt uanset om en bygning bæres af beton eller træ. Men uanset om vi taler indsats inden for brand, fugt eller lyd og akustik, binder det fjerde bekymringsområde – nemlig vidensdeling – sløjfen på problemstillingen.

– Det er fint, at vi har en række fyrtårnsprojekter i form af f.eks. TRÆ i Aarhus eller Marmormolen i København, der bliver et af landets største træbyggerier, men vi er nødt til at bevæge os fra strålende fyrtårne til mere enkle fyrfadslys, hvis der for alvor skal komme gang i træbyggeriet. Vi skal gøre det nemmere at vælge træ ind, og det kan vi blandt andet gøre ved at differentiere krav og risikoniveauet for bygninger, udvide de præaccepterede løsninger med kompenserende passive og aktive tiltag samt flytte træbyggeri ned i brandklasse 2 eller 3, uddyber Christian Fundby Schou.

Giver et skub til politikerne

Dermed kommer han med en opfordring til de politikere og myndigheder, der udformer lovgivningen i Danmark, og han håber på, at det nye Bygningsreglement, der over tid kommer til at afløse det nuværende BR18, vil få et langt mere holistisk udtryk. Han håber således på, at rapporten fra Teknologisk Institut både kan skubbe politikerne i den rigtige retning og være en håndsrækning til byggebranchen.

Denne artikel byder ikke på en facitliste, men der er næppe nogen tvivl om, at mere træ i byggeriet vil spille en rolle i bestræbelserne på at styrke den grønne omstilling. Men en ting er de regelsæt, der regulerer byggebranchen, en anden er de kompetencer, eller måske snarere mangel på samme, der skal være med til at styrke fremtidens tekniske fælleseje. I den forbindelse mener Christian Fundby Schou, at Teknologisk Institut bør lade sin stemme lyde.

Vidensdeling og kompetenceløft

Manglende erfaring og usikkerhed om ansvar samt løsninger spiller nemlig også en rolle. Træbyggeri opleves ofte som mere risikofyldt og kan blive dyrere grundet materialer og behov for specialiseret arbejdskraft. Der kan dog også være økonomiske fordele, f.eks. mindre transportbehov og hurtigere installation, da træ er et lettere materiale. Rapporten peger derfor på, at der er behov for indsigt i byggeomkostninger og totaløkonomi for konkrete træbyggerier.

– Samtidig efterlyser vi et generelt kompetenceløft og mere systematisk vidensdeling gennem uddannelse, efteruddannelse og kurser, vejledninger, eksempelsamlinger. Hvis de gode erfaringer fra enkeltprojekter skal skaleres, er vi nødt til at flytte viden fra personer og projekter over i fælles løsninger, retningslinjer og uddannelser. Det er en forudsætning for, at træ kan blive et naturligt valg i fremtidens etagebyggeri, slutter Christian Fundby Schou.

Selvom træbyggeri får langt mere opmærksomhed end tidligere, er der stadig en række udfordringer for, at træ kan opnå bredere anvendelse i etagebyggeriet.
– Fra rapporten