Foruden boliger, daginstitutioner, lagerbygninger mm. kan nu også sportsbygninger som f.eks. badminton- og håndboldhaller, gymnastiksale og andre idrætshaller opnå certificering med Svanemærket.
Både når der bygges nyt, og når eksisterende bygninger skal renoveres:
Et kæmpe uudnyttet potentiale: Første bygninger får svanemærket driften
– Vi har mærket efterspørgsel på muligheden for at få certificeret sports- og idrætshaller fra flere sider, og da det samtidig er et område, hvor der er et stort potentiale for at gøre en forskel for miljø og klima, giver det rigtig god mening, at denne type bygninger nu også kan svanemærkes, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, der er certificeringschef i Miljømærkning Danmark.
Stort set alle byer har én
I Danmark findes der mere end 2.000 idrætshaller, og mange af dem er bygget i 1960’erne og 70’erne og står derfor snart overfor en renovering:
– Så godt som alle danske byer har en hal, og da mange af dem er af ældre dato, giver det god mening at have øje for miljø- og klimahensyn, hvis man alligevel skal renovere eller bygge nyt.
Nu kan også lagerbygninger og kulturbyggeri svanemærkes
– Desuden er der flere og flere kommuner, der vælger at få svanemærket daginstitutioner og skoler, og her er det jo helt oplagt også at kigge på idrætshaller og andre offentlige sportsbygninger, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.
Svanemærket stiller krav til både materialer, byggeproces og brugsfase samt til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.
Svanemærket har en særlig position, men dokumenterer ikke alt
Udover muligheden for at svanemærke sports- og idrætsbygninger kan sportsbegivenheder som f.eks. stævner, cups og turneringer samt andre typer events også opnå certificering med det officielle nordiske miljømærke.
Kravene til events sætter ligeledes ind dér, hvor der er størst mulighed for at mindske den samlede miljø- og klimabelastning og omfatter bl.a. mere effektiv brug af ressourcer, tiltag for at begrænse affaldsmængderne og hensyntagen til naturen, oplyses det.
