Ugens udbud: 200 m2 tilbygning i Hvidovre og 1.150 meter støjskærm i Ringsted

Seneste uges leads og udbud fra den 7. januar til den 14. januar tæller blandt andet prækvalifikation i Aalborg, offentlig licitation i Ringsted og markedshøring i Esbjerg.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Hubexo.

UDBUD

Esbjerg, markedshøring

Esbjerg Kommune er i gang med at afsøge mulighederne for at indhente kvalificeret ekstern bistand til at undersøge passageforholdene og livsstadier for fiskearterne snæbel, laks, ørred og ål i Ribe Å ved brug af akustisk telemetri.

København, offentlig licitation

I forbindelse med den forestående opstart af udvikling af områderne i ydre Nordhavn, er der behov for, at jorden der ligger i mellemoplag flyttes fra ydre Nordhavn til nyttiggørelsesanlægget på Lynetteholm. Entreprisen vil blive igangsat i efteråret 2026, hvor det forventes, at der vil være omkring 8 mio. tons jord, der skal transporteres til, samt indbygges i nyttiggørelsesanlægget på Lynetteholm.

Læs også

Ugens udbud: Renovering af Kildeskovshallen og udbud af dynamisk indkøbssystem

Aalborg, prækvalifikation

Projektet omfatter ombygning og nybygning på en række etablissementer rundt i landet, som skal sikre faciliteterne til Hærens Tunge Brigade. Nærværende udbud vedrører hovedentreprisen på 582 Aalborg Kaserne.

Ringsted, offentlig licitation

En ny støjskærm skal opstilles langs Vestmotorvejen og forventes at blive cirka 1.150 meter lang og 9 meter høj. Langs afkørslen og Roskildevej bliver skærmens højde nedsat til 4 meter høj.

Hvidovre, prækvalifikation

Udbuddet omfatter totalrådgivning i forbindelse med udvidelse af Aktivitetscentret Paletten i Hvidovre. Byggeprojektet omfatter en tilbygning på ca. 200 m2 bruttoetageareal, samt en omlægning og opgradering af udearealerne, således der bliver både parkering og haveanlæg. Projektet forventes taget i brug december 2028.

Relateret indhold