Med regeringens havvindudbud, der endte uden en eneste byder, understregedes, at økonomien bag den grønne omstilling ikke længere hænger ubesværet sammen.
Og når Ingeniøren beskriver ”krisestemning over det hele” i vindmølleindustrien, bør det få bygge- og anlægsbranchen til at spærre øjnene op.
Stor skuffelse: Ikke ét bud på havvindmølleparker i Nordsøen
Det er bl.a. stigende renter, råvarepriser og usikre markedsvilkår, der har gjort nye vindprojekter markant sværere at realisere – også for de store aktører, der ellers har båret dansk vindkraft frem i årtier.
For byggebranchen bør det være et varsel.
Kan ikke bæres af gode hensigter alene
Når vindprojekterne går i stå, rammer det hele værdikæden: Entreprenører, betonleverandører, havneanlæg, installationsfirmaer og underentreprenører, der får at mærke, når fundamenterne ikke skal støbes, når kablerne ikke graves ned, og når anlægsplaner udskydes på ubestemt tid.
Derfor må branchen ikke være blåøjet; den grønne omstilling er ikke risikofri, og den kan ikke bæres af gode hensigter alene.
Der må insisteres på realistiske tidsplaner, sikre finansieringsmodeller og gennemsigtige kontrakter, før maskinerne sætter i gang.
Regeringen forsøger igen: Milliardstøtte i nye udbud af havvindmølleparker
For blot et årti siden var dansk vindindustri symbolet på grøn succes, og Danmark eksporterede teknologi, skabte tusindvis af arbejdspladser og satte gang i et økosystem af underleverandører og anlægsprojekter.
Men nu blæser der andre vinde.
Den grønne omstilling har altid været båret af vilje. Nu skal den også bæres af økonomisk omtanke og virkelighed.
