EU-Domstolen har i dag afsagt dom i søgsmålet om at annullere EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige.
Efter dommen står det klart, at væsentlige dele af mindstelønsdirektivet ifølge EU-Domstolen går for langt i forhold til EU’s kompetence til at regulere løn.
Det drejer sig om de dele af direktivet, som sætter kriterier for fastsættelsen af mindstelønninger i lande med lovbestemte mindstelønninger. Disse bestemmelser skal annulleres, mens det tilbageværende direktiv opretholdes.
Vi glæder os over dagens EU-dom om mindsteløn
– Jeg havde selvfølgelig håbet, at EU-Domstolen ville annullere direktivet helt, fordi EU ikke bør blande sig i, hvordan vi regulerer lønnen i Danmark, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) og fortsætter:
– Dagens dom bekræfter dog, at mindstelønsdirektivet er gået for langt på nogle punkter. Det er en halv sejr, for lønfastsættelse skal vi overlade til arbejdsmarkedets parter herhjemme.
Bred enighed i Folketinget
EU’s mindstelønsdirektiv blev vedtaget i oktober 2022 og har til formål at sikre, at alle medlemslande fastsætter et passende niveau for mindsteløn enten gennem lovgivning eller kollektive overenskomster.
Danmark bør gå rettens vej: EU overskrider rød linje med mindsteløns-direktiv
Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-Domstolen med ønske om at få annulleret mindstelønsdirektivet.
Søgsmålet tog afsæt i en bred enighed i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter om, at spørgsmål om løndannelse ikke skal reguleres i EU.
”Byggebranchens tekniske fundament for at undgå greenwashing”: Nye danske vejledninger kaster lys over EU-krav til bæredygtighed
Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg har i november 2024 vurderet, at Danmark aktuelt lever op til bestemmelserne i direktivet, og at direktivet derfor ingen indvirkning har på reglerne i Danmark.
Der er dog enkelte formelle krav, der betyder, at Beskæftigelsesministeriet hvert andet år skal sende en række data og informationer til EU-Kommissionen.
