Betonløsning vinder Tscherningprisen: ”Et kæmpe potentiale”

Circrete har fået tildelt Tscherningprisen for en løsning, som gør det muligt at genbruge bærende betonelementer direkte i nye byggerier.
- Vores mål har hele tiden været at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at genbruge beton i stor skala, lyder det fra Circrete.

På sidstedagen af Buidling Green blev Tscherningpris uddelt, og den gik til Circrete, som har udviklet en betonløsning, som gør det muligt at genbruge bærende betonelementer direkte i nye byggerier.

Juryen fremhæver Circrete for at have flyttet genanvendelse af beton fra pilotprojekter til mainstream praksis:

– Genbrug i byggeriet har længe været forbundet med kompromiser. Circrete tager fat om roden på ét af de helt store syndere i byggeriet – nemlig genanvendelse af betonelementerne, som binder rigtig meget CO2. Det er modigt, veldokumenteret og viser vejen for vores branche, der står midt i et nødvendigt opbrud, siger Søren Tscherning, der er adm. direktør i Tscherning og initiativtager til Tscherningprisen.

Læs også

Rekord: Over 10.000 gæstede Building Green CPH

Hvert år genereres omkring 800.000 m3 betonaffald i Danmark og langt det meste bliver knust eller deponeret.

Søren Tscherning er adm. direktør i Tscherning og initiativtager til Tscherningprisen.

Men Circretes løsning gør det altså muligt at genbruge bærende betonelementer som søjler, bjælker, vægge og dæk direkte.

Inspiration til flere bygherrer

– Vi er utroligt stolte af anerkendelsen. Vores mål har hele tiden været at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre at genbruge beton i stor skala – sikkert, dokumenteret og uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Annika Bang Thomsen, der er CEO og medstifter af Circrete.

Læs også

Tscherning stifter ny pris: Vi vil støtte dem, der kan, tør og vil rykke ved branchens dårlige vaner

– Der ligger et kæmpe potentiale i at gentænke de materialer, vi allerede har. Vi håber, at prisen kan inspirere flere bygherrer og rådgivere til at se genbrug som et professionelt valg – ikke et eksperiment.

Med prisen fulgte 100.000 kroner til at styrke det videre arbejde.

Læs også

Tscherning Gruppen runder 1 milliard: ”Jeg er vanvittigt stolt”

Juryen, Tscherningprisen

• Søren Tscherning, CEO, Tscherning Gruppen

• Maria Preilev, Teknologisk Institut

• René Brandt, Ikano Bolig

• Olga Truelsen, Søren Jensen

• Thomas Dambo, kunstner og recycle-aktivist

• Lasse Lind, GXN

Relateret indhold