Erhvervslivet sander til i byrder, mens regeringen taler

Statsministerens åbningsredegørelse til Folketinget modtages med skepsis hos landets håndværksvirksomheder.
Morten Frihagen.

Da SVM-regeringen trådte til, lovede den, at den ville reducere den dyne af administration, der hvert år koster virksomhederne milliarder.

Løftet gentages ved festlige lejligheder, men samtidig strømmer det ind med nye krav, uden at de gamle bliver færre.

Læs også

Regeringen overser gylden mulighed for at sætte fart i den grønne omstilling

Alene inden for byggeriet er der siden sidste åbningstale indført krav om kvalitetsstyring, autorisationsordninger og affaldstilsyn. Ude på byggepladserne er man blevet pålagt nye skemaer, godkendelser og kontroller, og inde på kontorerne skal man lave endnu flere ansøgninger og indberetninger til det offentlige.

Vi skal have slået hul på muren

Senest er der indført et kompliceret emballagedirektiv, der bliver dyrt for både virksomheder og forbrugere.

Vi havde håbet, at en reduktion af de administrative byrder fik en fremtrædende og konkret rolle i åbningstalen.

Læs også

Hvorfor er der så meget ballade med de udenlandske entreprenører i Danmark?

Hvis vi skal geare erhvervslivet op, så produktionen kan modstå udfordringen med droner, nedslidte kaserner og ambitiøse klimamål, skal vi have slået hul på denne mur af unødvendige krav.

Men vi venter stadig på nogle konkrete resultater.

Læs også

Krav og regler sender håndværkeres udgifter på himmelflugt

Relateret indhold