Flere tusind ton: Kommune satser på genbrug af beton

I Aalborg Kommune bliver beton fra fortove knust og genanvendt til cykelstier. Leder fra entreprenørenhed fremhæver tekniske fordele.
Siden 2024 er der i Aalborg Kommune blevet knust flere tusind ton beton med henblik på genanvendelse.

Når der i Aalborg bliver skiftet fortove rundt omkring i bybilledet, bliver meget af betonen brugt på ny til at genopbygge f.eks. cykelstier.

Betonen bliver knust og blandet med lerholdigt grus og bruges til kantfyld.

I seneste omgang blev 1.740 ton beton knust, og gangen før det var det 1.200 ton.

Læs også

Betonelementleverandør udvider med endnu en montageafdeling

Afdelingsleder i entreprenørenheden under By og Land i Aalborg Kommune, Niels Sloth Christiansen, fremhæver, at der udover det bæredygtige aspekt også er tekniske fordele ved genbrugsbetonen:

– Det holder meget bedre end almindelig vejgrus, der bliver skyllet ud. Prisen er cirka det samme, men nu kan vi få noget, der holder længere tid end grus, og det betyder, at vi ikke skal genfylde så mange gange. Det betyder, at der er meget mere økonomi det. 

Afdelingslederen fremhæver dog, at betonen skal være ren.

– Vi skifter nogle kilometer hvert år, når du bryder en vej op. Vi beder også private om at aflevere deres beton her, hvis den er ren. Men den skal være ren, vi vil ikke have asfalt og alverdens ting i det.

Læs også

2 mio. ton årligt: Materialestationer skal håndtere hovedstadens byggeaffald

Erfaringer med genbrugsbeton

Også i Roskilde Kommune har man fokus på genanvendelse af beton. I 2021 udgav kommunen resultaterne af et forsøgsprojekt, der skulle bidrage til konkrete erfaringer med genbrug af beton.

Ifølge Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet bliver 90 procent af betonaffald nyttiggjort ved nedknusning.

Relateret indhold