For mange føles hjemmearbejde som en sejr: Frihed, fleksibilitet og mindre tid i kø på motorvejen. For virksomhederne kan det betyde reduktion af kontorarealer og dermed mindre vedligehold og drift. Og for klimaet? Ja, færre biler på vejene og færre kvadratmeter kontor lyder umiddelbart som en grøn gevinst.
Men spørgsmålet er: Er det virkelig så bæredygtigt – for planeten, for medarbejderne og for ledelsen – som vi tror?
De grønne gevinster
På overfladen synes hjemmearbejde at være en bæredygtig løsning. Et håndgribeligt eksempel er mindre transport. En rapport fra IEA (International Energy Agency) viser, at fuldt hjemmearbejde kan reducere energiforbrug og transportrelateret CO2-udledning markant.
Tillid er det dyreste guld i bygge- og anlægsbranchen
Faktisk viser analysen, at hjemmearbejde 2–4 dage om ugen er den mest klimavenlige løsning – mere effektiv end både fuldt kontorarbejde og fuldt remote-arbejde, hvis man også medregner øget energiforbrug i hjemmet. Andre undersøgelser peger dog på, at besparelsen i netop transportmønstre hurtigt forsvinder, fordi mange tager jobs længere væk fra deres bopæl, når de kan arbejde hjemme nogle dage om ugen.
Så for den miljømæssige bæredygtighed er der ikke et klart svar, og det bliver kun endnu mere komplekst, når vi tager de sociale og økonomiske aspekter med.
Mere frihed, men også flere timer
Flere studier viser, at hjemmearbejde giver øget selvstændighed og fleksibilitet – hvilket kan være en gevinst for arbejdsglæden. Men også her kan ulemperne hurtigt mudrer billedet af de klare fordele for den enkelte. F.eks. arbejder vi ofte flere timer, når vi arbejder hjemme.
Der findes mange eksempler på medarbejdere, som – mere eller mindre ubevidst – glider ind i en rytme, hvor arbejdsdagen aldrig helt slutter. For der er jo altid en mail, som man lige kan svare på – uanset tidspunkt af døgnet.
Social bæredygtighed kræver fokus på mennesker
En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at 33 % af medarbejdere, som arbejder hjemme, arbejder uden for normal arbejdstid flere gange om ugen. Derudover føler mange et øget behov for at “vise”, at de arbejder – hvilket kan føre til øget digital tilgængelighed og udviskede grænser mellem arbejde og privatliv.
Ledelse fra distancen
For ledere er hjemmearbejde et paradoks. På den ene side giver det ro og fleksibilitet for medarbejderne, men på den anden side forsvinder nærværet og de små samtaler, der skaber tillid, trivsel og koordination.
Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Industri mener 82 % af virksomhederne, at hjemmearbejde forbedrer work-life balance, men 46 % synes også, at ledelsesopgaven er blevet sværere. De peger blandt andet på, at den manglende fysiske tilstedeværelse gør det svært at håndtere de relationelle opgaver, såsom sparring, motivation og konflikthåndtering.
Opfordring: Giv den gode tone på arbejdspladsen et eftersyn
Det kræver nye kompetencer at lede hybridt og skabe tillid, tydelighed og en stærk kultur på distancen. Og vi må ikke undervurdere betydningen af fysisk fællesskab i organisationer – det er ofte her, tilhørsforhold og sociale relationer opstår, og det spiller en rolle i forhold til at fastholde kompetencer.
Ensomhed – den tavse konsekvens
Vi skal ikke romantisere kontoret – men vi må heller ikke glemme, at arbejdslivet også kan opfylde et socialt behov. Gode kollegaer er fundamentalt for oplevelsen af et godt arbejdsliv. Uformelle snakke ved kaffemaskinen, spontane grin og små anerkendelser i hverdagen er svære at genskabe gennem skærmen.
Langvarigt og udelukkende hjemmearbejde kan give en oplevelse af isolation, som kan medføre både mistrivsel og manglende loyalitet. En undersøgelse fra Microsoft i 2023 viste, at over 50 % af medarbejdere, som udelukkende arbejdet hjemmefra, følte sig mere ensomme, og 40 % oplevede mindre tilknytning til deres kollegaer og virksomhed.
Hvad skal vi tage med videre?
Hjemmearbejde er ikke en sort-hvid løsning. Det er hverken den rene frelse eller en skjult fælde. Det er komplekst – og det kræver balance.
Hvis vi vil skabe et bæredygtigt arbejdsliv, må vi se på alle tre ben: Klimaet, det sociale og det økonomiske og i høj grad på, hvordan positive gevinster på ét parameter kan have negative konsekvenser på et andet parameter. Vi skal være i stand til at designe fleksible løsninger, der tager højde for både trivsel, ledelse og bæredygtighed.
Vanetænkning spænder ben for at tænke den fremtidige drift ind i byggeprojekter
Det kræver en nuanceret tilgang, hvor vi hele tiden har øje for de både negative og positive konsekvenser, så vi både kan høste f.eks. CO2-besparelser, opretholde et sundt arbejdsmiljø og sikre virksomhedernes produktivitet.
Ved Folkemødet 2025 på Bornholm afviklede vi en spændende debat om netop denne problemstilling under overskriften ’Er hjemmearbejde godt for mennesker, klode og virksomhed?’, hvor vi sammen med professor på DTU Engineering Technology, Christine Ipsen, og Senior Researcher på Build – Institut for Byggeri, By og Miljø, Toke Haunstrup Bach Christensen, måtte konkludere, at svaret hverken er entydigt eller tilstrækkeligt belyst. Præcis derfor er Christine og Toke, sammen med andre stærke kræfter, gået sammen med Dansk Facilities Management om en indsats omkring kompleksiteten i hybridarbejde.
Lad os fortsætte dialogen og arbejde sammen om at skabe bæredygtige rammer, der gavner både mennesker, klode og virksomhed.
Og vi skal turde stille spørgsmål, også selvom svaret ikke er enkelt.
