Dansk byggeri oplever høj aktivitet og massive offentlige investeringer. Nye boligområder skyder op, infrastrukturprojekter udvikles, og byggekranerne præger bybilledet. Men midt i væksten gemmer der sig en mørk skyggeside: Alt for mange arbejdere kommer til skade.
Mens teknologien og produktiviteten er rykket frem, halter arbejdsmiljøet bagefter. Det er ikke bare et spørgsmål om hændelige uheld – det er udtryk for systemiske mangler i sikkerhed, oplæring og kontrol.
De mest udsatte rammes hårdest
Blandt dem, der er mest udsatte, er udenlandske byggearbejdere. Mange hyres ind via underentreprenører og bliver en del af komplekse arbejdskæder, hvor ingen helt ved, hvem der har ansvaret.
Entreprenørstop vedtaget: ”Det handler om, hvordan man behandler mennesker”
De arbejder ofte uden den nødvendige oplæring og får sikkerhedsinstruktioner på et sprog, de ikke forstår. Samtidig er deres vilkår præget af utryghed – risikoen for at miste jobbet eller blive hjemsendt får mange til at tie stille, selv når de kommer til skade. Konsekvensen er et alvorligt mørketal, som myndigheder og bygherrer ikke kan ignorere.
Vi taler om sikkerhed, men handler ikke nok
Politisk er der bred enighed om, at arbejdsmiljø skal tages alvorligt. Men i praksis er det ofte noget, der ryger nederst på prioriteringslisten. Arbejdstilsynet har ikke tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre det nødvendige tilsyn, og mange byggepladser kan i praksis operere uden nævneværdig kontrol. Det er uholdbart. Vi ville aldrig acceptere tilsvarende vilkår i andre brancher – og vi skal heller ikke acceptere det her.
Vejen frem kræver klare beslutninger
Hvis vi for alvor vil nedbringe antallet af ulykker i byggeriet, kræver det politiske beslutninger og praktiske løsninger, der virker. Først og fremmest har vi brug for langt bedre overblik over, hvem der arbejder hvor. Et nationalt Id-kort for alle byggearbejdere vil give myndighederne og bygherrerne et konkret redskab til at føre tilsyn – ikke mindst på de store og komplekse byggepladser, hvor underentreprise er normen.
Skarp kritik af Arbejdstilsynets asbestarbejde: ”En regulær skandale”
Derudover skal Arbejdstilsynet styrkes – ikke bare symbolsk, men med reelle midler til at gennemføre uanmeldte kontrolbesøg og sanktionere grove overtrædelser. Det er et af de områder, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen heldigvis har sat politisk fokus på.
Samtidig skal vi sikre, at alle, der arbejder i byggeriet, får en grundlæggende oplæring i sikkerhed – og det skal ske på et sprog, de forstår. Det er ikke nok at udlevere en brochure. Der skal investeres i undervisning, der faktisk virker, også for dem der kun er kort tid i landet.
Endelig må vi turde placere ansvar. Når der sker alvorlige ulykker, skal det have konsekvenser – ikke kun for virksomheden, men også for den ansvarlige ledelse. Og vi må ændre incitamenterne i branchen, så sikkerhed ikke bliver en omkostning, men en konkurrenceparameter. Det offentlige har her et særligt ansvar. Når staten, regioner og kommuner udbyder opgaver for milliarder, bør de ikke alene se på pris og leveringstid. De bør belønne de entreprenører, der dokumenterer et højt sikkerhedsniveau – og fravælge dem, der gentagne gange overtræder reglerne.
DI efter DR-afsløringer: Manglen på dansk arbejdskraft øger udfordringerne med ulovlig arbejdskraft
Ikke en detalje, men selve fundamentet
Sikkerhed på byggepladsen er ikke en administrativ detalje. Det er grundlaget for ordentligt håndværk, sund økonomi og anstændige arbejdsvilkår. Et trygt arbejdsmiljø fører til færre fejl, mindre fravær og mere stabile forløb. Og det sender et klart signal: At vi i Danmark ikke accepterer, at fremtidens bygninger rejses på bekostning af dem, der bygger dem.
Vi har teknologien. Vi har erfaringerne. Nu mangler vi bare den politiske konsekvens. Når vi bygger nye kvarterer, broer, metroer og veje, må vi samtidig bygge et system, hvor arbejdsmiljøet er mere end en vision – det er praksis.
