En tiltrængt gang- og cykelbro tværs over havnen fra Langelinie til Refshaleøen vil være tidsbesparende for københavnerne, minimere omveje og gøre byen mere sammenhængende. Så langt er de københavnske politikere på Københavns Rådhus enige.
Tiltrængt cykelstibro holdes oppe af 19 meters jernbetonpæle
De skal nu lægge sig fast på placeringen af broen i deres arbejde frem mod budgetforhandlingerne 2026.
Den direkte distance over vandet mellem Langelinie til Refshaleøen er 460 meter lang. Dermed kan den nye cykelbro blive Danmarks længste. Lavbroen vurderes til at få et 60 meter bredt åbningsfag, der vil sikre adgang for både krydstogtskibe og militærfartøjer.
Det her er ikke bare en ny bro. Det er en investering i grøn mobilitet.
Overborgmester Lars Weiss
Samtidig vurderes det, at mindre både uden mast kan passere under broen, som har en frihøjde på 6,63 meter. Det gælder for eksempel havnebusser. Der skal dog arbejdes videre med fleksibilitet for den endelige lavbro. For eksempel ved muligvis at tilføje et ekstra fag, så mindre skibe uhindret kan passere broen flere steder.
Overborgmester Lars Weiss siger:
– Det er vigtigt med en cykelbro, der binder byen bedre sammen – både for nutidens københavnere og for de mange tusinde, der i fremtiden skal bo og arbejde på Lynetteholm. Det her er ikke bare en ny bro. Det er en investering i grøn mobilitet, i hverdagslivet og i en mere sammenhængende by, hvor der bliver plads til at leve.
Sikrer god cykelinfrastruktur
Den nye bro kan blive et vigtigt skridt i at sikre god cykelinfrastruktur til Østhavnen, hvor op mod 80.000 københavnere skal bo og 45.000 skal arbejde, når den nye bydel med Lynetteholm står færdig en gang efter 2070.
Åbning af Femern-forbindelsen giver nye jernbanespor i København
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken siger:
– Med en cykelbro fra Langelinie til Refshaleøen tager vi endnu et skridt mod et grønnere, mere sammenhængende København. Broen har ikke alene potentiale til at blive et ikonisk vartegn for byen. Den vil også blive et vigtigt knudepunkt for tusindvis af cyklister og en nøgle til at fremtidssikre Lynetteholm med bæredygtig, grøn transport. For når man i fremtidens København vil krydse havnen, så bliver en af de letteste måder at gøre det på to hjul.
Kan søge medfinansiering
Broen forventes at koste 660 mio. kr. i anlæg og 430 mio. kr. i drift over 100 år til vedligehold og mandskab.
I aftalen om byudvikling og infrastruktur, som Københavns Kommune og staten indgik i marts, fremgår det, at Københavns Kommune kan søge medfinansiering fra statens cykelpulje. Resten af finansieringen kan findes ved budgetforhandlingerne 2026.
