Midt i den aktuelle debat om geopolitisk ustabilitet og en forandret sikkerhedssituation for Danmark kan klimaudfordringerne nemt blive glemt. Det er derfor forståeligt, at stemmer i byggebranchen forsøger at få ørenlyd med radikale forslag som et byggestop. Her har initiativet Reduction Roadmap tidligere anvist radikale CO2-reduktioner som byggeriets svar på klimakrisen, hvilket har afstedkommet en nødvendig debat.
Som professionelle bygherrer, hvis primære opgave er at løse en bred palette af samfundsbehov for fysiske rammer, falder det ikke lige for med et egentligt byggestop. Det vil få store sociale og økonomiske konsekvenser for samfundet og stille os alle et dårligere sted, hvor vi ikke har råderum til at løse hele problemsættet:
Derfor skal vi diskutere, hvordan vi skaber en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig byggebranche som svaret på fremtidens udfordringer.
Forskere med markant udmelding: 80 % nybyggeri skal stoppes
For tre uger siden var jeg inviteret til P1-programmet ”Guld og grønne skove”, hvor byggeriet blev præsenteret som den sidste sorte CO2-bastion i Danmark. Dette var affødt af, at transportsektoren er godt i gang med en elektrificering, og at landbruget gennem en ”trepartsaftale” har fundet en ny vej mod grønnere tider.
Byggeriets andel af CO2-udledningen vil alt andet lige stige proportionalt, hvis vi som branche ikke på samme måde kan pege på mere bæredygtige løsninger som f.eks. at bygge mindre ved at bevare mere gennem transformation, anvende biogene materialer i stedet for jomfruelige råstoffer, holde fokus på at styrke biodiversiteten og sikre investeringer med den rigtige risikoprofil.
Transformation versus nybyggeri
Stemmerne i den nye Byggestopbevægelse agiterer for et byggestop, indtil vi som branche formår at bygge inden for de planetære grænser. Og bevægelsen peger samtidigt på, at vi skal undlade at nedrive brugbare og funktionelle bygninger og i stedet udnytte bygningsmassen bedre bl.a. gennem transformation. Den sidste del er der allerede opbakning til blandt mange porteføljeejere, og ikke mindst har mange kommuner fået et nyt syn på deres egne bygninger og deres iboende potentialer, ligesom Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik peger i samme retning.
Fire konkrete forslag til mere cirkularitet i byggeriet
Vi skal hjælpe renovering og transformation på vej gennem mere tidssvarende krav, f.eks. gennem et nyt, helhedsorienteret bygningsreglement, ved at understøtte udviklingen af nye regenerative materialer og smartere løsninger, og ved afbalancering af de nye risici.
Nye måder at bygge på
Det er helt nødvendigt, at vi fokuserer på at bevare og videreudvikle vores eksisterende bygningsmasse, så vi kan udnytte den mere langt bedre. Men det vil sætte samfundsudviklingen og den grønne innovation og omstilling i stå, hvis vi skulle acceptere et ultimativt byggestop.
Danmark vil fortsat have et behov for at bygge til velfærdssamfundets funktioner og i nogen grad også nye boliger, som konsekvens af den demografiske udvikling, hvor befolkningen i Danmark og resten af verden søger mod byerne. Og vi vil have brug for at bygge energianlæg for at sikre grøn omstilling, etablere nye former for klimabeskyttelse og udvikle vores sikkerhedsstrukturer.
DTU: Manglende klimasikring vil koste over 400 milliarder
Spørgsmålet er derfor ikke alene, hvordan vi river mindre ned og genanvender mere, men også om, hvordan vi finder nye måder at bygge nyt. Innovation i byggeriet er ikke og har aldrig været en teoretisk øvelse, men må udføres i praksis for at kunne måles og vejes ift. opfyldelsen af behov og effekter. Erfaringer viser, at det ofte tager 10 år for nye materialer at komme ind på markedet og blive alment accepteret og få status som alment teknisk fælleseje. Det skal vi kunne gøre hurtigere og mere effektivt, og et byggestop vil også hæmme den udvikling.
I Bygherreforeningen ser vi aktuelt sammen med en række andre parter på mulighederne for at etablere en udviklingsfond – eller en acceleratorfond – som kan understøtte den grønne omstilling af byggeriet ift. innovation, hastighed, og fordeling af risici gennem garantier eller forsikringer. I dag er det i høj grad bygherrerne, som alene må påtage sig ansvaret for denne proces.
En ”flerpart” for byggeriet
Så i stedet for at diskutere et ultimativt byggestop skal vi hellere diskutere en flerhed af løsninger på de problemer, som byggeriet står overfor og genererer. Byggeriet har indbygget kompleksiteter ift. ressourceforbrug, klimapåvirkning og værdikæder, der overstiger mange andre brancher. Det bliver ikke mindre komplekst af, at der fremover skal løses en række nye samfundsopgaver inden for stadigt flere begrænsninger.
Ingeniørerne er klar til mere klimatilpasning, men: ”Kommunerne tøver”
Belært af de foreløbige erfaringer fra landbrugets grønne trepart kunne jeg ønske mig en byggeriets ”flerpart”, der tilsvarende kan bidrage til forventningsafstemningen og samfundskontrakten mellem politikerne, brugerne, bygherrerne og byggebranchen, så vi i partnerskab finder løsningerne.
Får vi kombineret de rette rammebetingelser med de bæredygtige løsninger, så der levnes plads til en fremtidig fysisk udvikling, vil det også komme fremtidige generationer til gode.
