To gange årligt tager Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI temperaturen på medlemsvirksomhedernes forventninger til den kommende periode, og dette forårs måling viser, at det seneste halve år har været en omvæltning på mange måder.

Vi lever i urolige tider. Men branchen står stærkt
Målingen er foretaget pr. 1. april 2025, og her forventer 24 % af medlemsvirksomhederne at øge antallet af medarbejdere. Det er tal er mindre end ved de seneste mange målinger.
Til gængæld er antallet af virksomheder, der forventer at skære ned også faldet sammenlignet med oktober-målingen. Flertallet af virksomheder melder nu, at de forventer en uændret størrelse på staben over de næste seks måneder.

Top10: Største ingeniører 2020-2024
Medarbejdersituationen kommer også til udtryk i, at der for første gang i et stykke tid ses et dyk i antallet af medlemsvirksomheder, der giver udtryk for, at de mangler ingeniører. Den mangel har ellers i lang tid været gældende for stort set alle virksomheder. Nu er det ’kun’ ca. 2/3 af virksomhederne, der har rekrutteringsudfordringer.
Samfundssikkerhed og klimasikring
Fordelt på de forskellige sektorer, der arbejdes indenfor i rådgiverbranchen, er tidernes omskiftelighed også tydelig.
Samfundssikkerhed og klimasikring er kommet op på et sjældent højt niveau, og en stor del af virksomhederne forventer øget aktivitet inden for både miljø og vand samt anlæg.
Samtidig viser fordelingen også en stor usikkerhed ift. de opgaver, der omhandler energiinfrastruktur, hvor de store projekter med energiøer, brintrør og vindmølleparker, som der var store forventninger til for ganske kort tid siden, nu afføder flere spørgsmål.
Nye markeder går stadig frem
Som noget nyt er FRI i konjunkturundersøgelsen begyndt at spørge specifikt ind til opgaver, der ligger inden for industri og processer, hvor der er mange rådgiveropgaver i den danske medico- og pharma-industri, fødevareindustrien, ift. datacentre og inden for logistikområdet.
Her ses fortsat en markant vækst i markedet.
Læs hele rapporten her.