Torsdag den 6. marts 2025 afvikler vi i FRI vores årsmøde 2025.
Som altid inviterer vi bredt både den rådgivende ingeniørbranche og alle andre interesserede til en dag, hvor et af tidens vigtigste emner for os bliver vendt.
Vi har valgt, at temaet skal være ’Samfundssikkerhed, beredskab og resiliens’; hvilke risici og sårbarheder er der i vores samfund, når vi ser på vores infrastruktur, på klimasikring og på vores forsyningssektor?
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/09/heras-1-375x217.jpg)
Utrygge tider får danske virksomheder til at øge sikkerheden
De rådgivende ingeniørvirksomheder, medlemsvirksomhederne i FRI, spiller en afgørende rolle i de designvalg og systemløsninger, som skal træffes for at gøre Danmark mere robust over for fremtidens trusler.
Som virksomheder og som branche er vi blevet en endnu mere central aktør for, at vores samfund kan fungere og være beredt på en langt mere usikker fremtid. De danske rådgiveres viden om kritisk infrastruktur, om løsninger og om udfordringerne har en større værdi end nogensinde – det gælder både på det systemiske niveau og på projektniveau.
Jeg kan være i tvivl om, at vi selv som rådgivende ingeniører er den rolle og det ansvar bevidst.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2024/05/Wallin-1-375x211.jpg)
Danmarks sikkerhed afhænger i høj grad af byggeriets indsats
FRI’s årsmøde er derfor en mulighed for alle – rådgivere og andre interesserede – for sammen at blive klogere på risikobilledet og på de kritiske sårbarheder – og få et billede af, hvordan det hele hænger sammen.
På programmet har vi Lykke Friis (direktør i Tænketanken Europa), Lisbeth Zilmer-Johns (departementschef i Ministeriet for Samfundssikkerhed og beredskab), Anne Skovbro (adm. direktør i By og Havn), Flemming Birck Pedersen (director og CSO i Energinet) og FRI’s formand og adm. direktør i Cowi Danmark Henrik Winther.
![](https://dagensbyggeri.dk/wp-content/uploads/2025/01/ole-schroeder-375x250.jpg)
Som branche har vi ansvar for at tilpasse os forandringen – men også skabe den
Det er en dag jeg personligt virkelig ser frem til – også selvom det kan blive dystert.
Men det er også en dag, hvor vi ser fremad.
For vi kan levere løsningerne (ift. infrastruktur), uanset om det handler om geopolitiske trusler, om stormflod, om klimaforandringer eller om omstillingen af vores energisystem.