Den 7. marts er der frist for indgivelse af svar til en offentlig høring om evaluering af EU’s udbudsdirektiver, og det er en velkommen lejlighed til at indlede en debat om bygge- og anlægsbranchen i almindelighed og udbudsreglerne i særdeleshed.
For at belyse problematikken skitseres her kort nogle af de toneangivende interessenters tilgang til spørgsmålet.
Kultur i byggeriet: Akkord har en social og kulturel slagside
DI Byggeri mener egentlig ikke, at der er noget stort behov for at revidere reglerne, men at problemet er, at byggeriets ordregivere ikke formår at udnytte de muligheder, systemerne allerede tilbyder: De er for dårlige til at beskrive opgaven, har urealistiske forestillinger ift. budgettet, giver for lidt tid og forlader sig på fromme håb om, at det hele nok skal gå alligevel.
Løsningen er mere realisme i projekteringen, herunder via tidlig inddragelse af entreprenøren.
I Bygherreforeningen nærer man ingen illusioner om, at udbudssystemerne kan revideres grundlæggende. I stedet er man i virkeligheden meget på bølgelængde med DI og peger på forskellige kreative tiltag som vejen frem til en mere integrerende organisering af entreprisen.
Som elementer heri peger man på tidlig inddragelse, partneringmodeller og den udvidelse af rammeaftalernes anvendelse, vi har set igennem de senere år.
Dagens Byggeri: Lad os sammen gøre de næste 4 år til branchens bedste
Om høringen
- Europa-Kommissionens offentlige høring har til formål at indsamle bidrag fra virksomheder, offentlige myndigheder og andre interessenter.
- Kommissionen efterspørger erfaringer med anvendelsen af direktiverne samt forslag til forbedringer, der kan fremme bæredygtighed, innovation og fair konkurrence.
- Resultaterne fra høringen vil danne grundlag for en evaluering, der igen vil være fundamentet for en kommende revision af direktiverne.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Hos rådgiverne (her Danske Arkitektvirksomheder) mener man også, at de væsentligste problemer skyldes bygherrernes uhensigtsmæssige brug af reglerne mere end reglerne i sig selv:
I et, som al erfaring viser, ineffektivt forsøg på at skabe budgetsikkerhed stiller ordregiver for vidtgående krav til, hvor meget der skal projekteres allerede i udbudsfasen.
Det gør det uforholdsmæssigt ressourcekrævende for rådgiverne at deltage, men fastlåser også projektet på dette tidlige stade. Det svarer til at begrænse nyttevirkningen af en eventuel tidlig inddragelse:
Mulighederne for efterfølgende tilpasning af projektet, når man har fået diskuteret mulighederne og er blevet klogere, begrænses.
De bredere perspektiver
Baggrunden for diskussionen er, at udbudssystemerne skal tilgodese flere delvist modstridende hensyn. Det handler både om at sikre en saglig og oplyst beslutningsproces hos den offentlige ordregiver og om via konkurrence at fremme innovation, effektivitet og udvikling i samfundsøkonomien.
Ledelsesforståelsen fik flere facetter, da jeg blev CVR-nummeret selv
Udbuddet siges at gøre hver opgave til et individuelt projekt, hvilket forhindrer etableringen af de strategiske partnerskaber, der ellers kunne drage fordel af den vidensopbygning og de relationer, en serieproduktion kunne tilbyde. Længerevarende partnerskaber kunne danne grundlag for en sundere incitamentsstruktur, hvor det blev attraktivt for entreprisens mange parter at samarbejde og vise gensidigt hensyn.
Mulige løsninger og udfordringer
Den gode nyhed er derfor måske, at større justeringer ikke er nødvendige, hvis en sundere incitamentsstruktur kan opnås inden for de allerede eksisterende rammer. Det efterlader dog spørgsmålet om, hvordan man så får ordregiverne til at udnytte mulighederne og hjælpe sig selv?
I forlængelse heraf kan desuden nævnes, at rammeaftalernes fremmarch og udbudslovens tunge maskineri udgør en betydelig udfordring for de mindre entreprenører, hvis tarv ellers skulle ligge udbudsrettens hjerte nært.
Derudover truer en varslet afvikling af tilbudsloven, som med sin mere enkle procedure og en løsligt anslået volumen på 20 % af det offentlige marked har været en vigtig platform for dette segment.
