Fremover skal der mere til for at opnå en DGNB-certificering – også mere end de nye CO2-krav i bygningsreglementet.
Det fortæller Annemarie Munk Riis, der er adm. direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag certificeringsordningen og i dag lancerer en opdatering ordningen:
– Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, siger hun.
Nyt domicil i Nordhavn går efter 3 x DGNB
Den nye version er den største ændring i DGNB’s historie og indeholder tre grundlæggende ændringer.
For det første bliver DGNB mere relevant for renoveringer, som i udgangspunktet vil have lettere ved at opnå en certificering end nybyggeri. En ny type livscyklusvurdering – den såkaldte dynamiske LCA – belønner renoveringers lavere klimabelastning, især i de tidlige faser af bygningens levetid. Derudover vægter DGNB nu cirkularitet i byggematerialer højere.
Dernæst skærpes fokus på bygningens faktiske resultater, mens certificeringen ikke længere inddrager, hvilken proces man har haft for at opnå resultaterne. Desuden kan man i den nye ordning få sin bygning certificeret, når den har været i brug i et år, hvilket kan give bygherren indsigt i, om bygningen lever op til forventningerne.
Se billederne: Derfor opnår kollegie DGNB Diamant
Endelig indeholder certificeringen fremover en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier, som er rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.
Derudover reduceres antallet af kriterier, som en bygning måles på i DGNB, fra 36 til 14, og kriterierne fokuserer fortsat på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed, oplyses det.
Om DGNB
DGNB-certificeringen er en frivillig ordning, og der findes i dag fem forskellige typer af DGNB-certificering, som alle består af en række kriterier, der samlet set vurderer en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde.
Eksempler på kriterier er biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed.
Ifølge tal fra Byggefakta | Powered by Hubexo viser, at over halvdelen af alt nybyggeri med en byggesum på over 30 mio. kroner DGNB-certificeres.
Branchen kan fra i dag tilmelde projekter certificering efter den nye DGNB-version, og fra den 1. juli 2025 bliver den standard.