I sidste måned skrev vi her på Dagens Byggeri, at energikometen, Better Energy, efter flere år med stor vækst kommer til at afskedige op mod 40 % af medarbejderne inden årets udgang.
Energikomet massefyrer i 2024: ”Vi skal tilbage til det, vi var rigtig gode til”
Nu har Better Energy begæret rekonstruktion for Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S.
Koncernen oplyser, at man kigger ind i et 2025 med fuld fokus på fortsat at skabe værdi samt sikre tilstrækkelig arbejdskapital for hurtigst muligt at genskabe bæredygtig drift og dermed erklære rekonstruktionerne for succesfulde.
Manglende efterspørgsel
Ifølge koncernen skal udfordringerne ses i lyset af den krise, som den grønne energiomstilling står i med et markedet præget af svingende energipriser, højere renter og afkastkrav, udfordringer i forsyningskæderne samt stigende omkostninger og begrænsninger ved nettilslutninger.
Og med usikre priser på vedvarende energi – endda med periodevise negative priser – øges usikkerheden omkring værdisætningen af vedvarende energiprojekter, hvilket dæmper investeringslysten og resulterer i markant højere afkastkrav.
Milliardaftale: Vil opføre 15 solcelleparker på 4 år
Udfordringen er altså ikke produktion af mere vedvarende energi, men manglende efterspørgsel.
Og det har nu ramt pioneren Better Energy, der siden 2020 har stået for omkring halvdelen af al ny vedvarende energiproduktion på land i Danmark.