Til sommer 2025 strammes klimakravene til nybyggeri i Danmark med nye lovbestemte grænser for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede.
Ifølge Build – Institut for Byggeri, By og Miljø lever mindre end 15 % af de bygninger, der er i dag, op til de nye grænseværdier.
Politisk aftale strammer klimakravene til nyt byggeri
I en ny analyse har Rambøll regnet på, hvorvidt seks konkrete, eksisterende bygninger af forskellige typer ville kunne efterleve de nye CO2-krav ved at udskifte bygningernes nuværende materialer med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.
– Vores analyse vidner om, at efterlevelse af kravene i høj grad afhænger af valget af de rette, klimavenlige materialer, siger Nikolaj Haaning, der er chef for innovation og bæredygtighed i Rambølls byggeridivision i Danmark og ansvarlig for analysen.
Fire teams skal tage biogene materialer til næste byggeniveau
Han tilføjer:
– Ved at vide, hvilke materialer, der er mest kosteffektive ift. at reducere CO2, kan vi ved de fleste typer byggerier nå under de nye grænseværdier med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning uden at øge udgifterne nævneværdigt. Det er utroligt positive nyheder både for bygherrers pengepung og for klimaet.
Analysen viser, at:
Klimakrav til nybyggeri fra 2025
• CO2-grænseværdien strammes og differentieres på baggrund af bygningstype. F.eks. for etage- og kontorbygninger bliver grænseværdien 7,5 CO2e/m2/år mod 12,0 i dag.
• Omfanget af nybyggeri, der er omfattet af klimakravene, udvides, herunder vil ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 m2, såsom P-huse og lagerbygninger, blive omfattet, samt tilbygninger (for enfamiliehuse o.l. dog kun hvis de er på over 250 m2).
• Byggeprocessen (A4 og A5) bliver også omfattet af en CO2-grænseværdi. Det bliver en selvstændig CO2-grænseværdi på 1,5 kg CO2e/m2/år.
Kilde: Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger.
- Fem ud af de seks undersøgte bygninger ville kunne holde sig inden for de nye 2025 grænseværdier med en udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Det konkrete reduktionspotentiale på tværs af de seks bygninger er 2,07–3,01 CO2e/m2/år ved udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.
- Kun i en af de undersøgte bygninger vil det være 2,45 % dyrere at skifte til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. For de resterende bygninger medfører udskiftning til best-in-class materialer en omkostningsstigning på under 1 %.
- Man høster mest på CO2-reduktion, når man udskifter konventionelle betonkonstruktioner som vægelementer, huldæk og insitu-støbte betonkonstruktioner med best-in-class produkter indenfor disse kategorier.
- Etplansbyggerier med højt til loftet som industri- og logistikbygninger vil blive udfordret i at efterleve de nye klimakrav, selv ved en udskiftning af materialerne til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Udfordringen er en relativ høj klimabelastning pr. m2, og at krav til brandsikkerhed ofte forhindrer brugen af biogene materialer.
Rådgiverne skal med i de tidlige faser
Nikolaj Haaning fastslår, at de mest bæredygtige materialer, er dem vi ikke bruger.
Her er der ifølge ham meget at hente på CO2-budgettet ved at optimere designet af bygningerne helt fra starten af, hvilket kræver, at rådgiverne – både ingeniør og arkitekt – kommer ind i de helt tidlige faser af udviklingen af projektet:
– Det er i de tidlige faser, at de store beslutninger om design og valg af materialer til specielt de bærende konstruktioner tages. Ved at have rådgiver tidligt inde i udviklingen af projektet, kan bygherre få det fulde overblik over konsekvenserne af sine valg for bygningens design, klimaaftryk og business case, siger han.
