Der er en lang, lang liste af udbudte hold til kurset ‘Asbestcertifikat – Faglig ansvarlig’ på Amukurs.dk. Det tager to dag at gennemføre kurset, der er et af de vigtige krav til virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at kunne byde ind på asbest-opgaver efter årsskiftet.
Asbestregler skærpes inden ny lov træder i kraft
Her træder de nye asbestregler i kraft. De nye regler betyder, at det kun er virksomheder, der har opnået en autorisation, der lovligt må udføre opgaver, hvor det kræftfremkaldende asbest indgår.
Den faglige ansvarlige skal både have den eksisterende 4-dages arbejdsmarkedsuddannelse i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale med prøveaflæggelse – og have bestået den kompetencegivende prøve. Dertil kommer den nye supplerende, 2-dages arbejdsmarkedsuddannelse for fagligt ansvarlige. Denne del afsluttes med en autorisationsprøve.
Ud over at have en faglig ansvarlig for asbestarbejdet skal en autoriseret virksomhed også have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem (KLS).
Læs mere om, hvordan din virksomhed opnår autorisation her.
Godkendt af Sikkerhedsstyrelsen
En af de første virksomheder, der har opnået asbestautorisation, er Skou Gruppen, der allerede inden sommerferien begyndte at forberede sig på at kunne opfylde de nye regler for asbestsanering. Godkendelse og et autorisationsnummer fra Sikkerhedsstyrelsen landede hos Skou Gruppen medio november i år.
Kommune oplever stort pres på behandling af asbestsager
– Vores fagligt ansvarlige medarbejder er servicechef Michael Mortensen, som har gennemført den påkrævede uddannelse og er blevet godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. I forlængelse heraf har Skou Gruppen fået sin autorisation, forklarer adm. direktør Martin Skou Heidemann.
Alle svende skal på kursus
Også virksomhedens kvalitetssikringsmedarbejder Nanna Schølte er ved at blive godkendt som fagligt ansvarlig. Desuden skal alle svende i serviceafdelingen på kurser i, hvordan de håndterer mindre opgaver med asbestsanering.
– På større sager er vi en mere kompetent rådgiver for bygherrerne, når vi har autorisationen og kompetencerne til asbestsanering inhouse, siger Martin Skou Heidemann.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen