Bæredygtighedsdagsordenen vinder ikke kun hastigt frem i Danmark; det samme gør den i Grønland, men på en lidt anden måde. Ifølge Dan Sørensen Budek, vicedirektør og medejer af entreprenørvirksomheden EMJ-Atcon, er den sociale bæredygtighed mindst lige så vigtig, om ikke vigtigere. Som entreprenør i Grønland handler det derfor om at være meget bevidst om ordentlige lønninger samt arbejds- og levevilkår.
– Det er noget, som bygherrerne i Grønland har højt på deres prioritetsliste, og derfor har vi i ledelsen besluttet, at vi som virksomhed fra og med 2024 skal aflægge et årligt ESG-bæredygtighedsregnskab (Environment, Social and Government), hvor der blandt andet vil være fokus på social ansvarlighed, forklarer Dan Sørensen Budek. Her handler bæredygtighed altså ikke kun om klima, miljø og CO2-aftryk, men i høj grad også om social bæredygtighed.
Stort fokus på sociale aspekter
Det hænger blandt andet sammen med, at Grønland er et samfund, hvor faktorer som beliggenhed og geografi helt naturligt lægger op til, at man skal tage sig af hinanden og passe på hinanden. Det er sund fornuft at behandle sine medarbejdere ordentligt, men i sidste ende er det naturligvis også til gavn for både den enkelte virksomhed, erhvervslivet generelt og ikke mindst hele det grønlandske samfund, mener Dan Sørensen Budek.
Men når det er sagt, siger det sig selv, at der også skal ske tiltag på materialesiden i det grønlandske byggeri. Blandt andet fordi DGNB-standarden i stigende graf er relevant, når det gælder certificering af nybyggeri. Selvom EMJ-Atcon har sine aktiviteter i Grønland, er pointsystemet det samme som i Danmark. På trods af en række materialemæssige udfordringer højt mod nord, er det faktisk muligt at sammensætte en certificering inden for det gældende pointsystem.
Bæredygtighed på grønlandsk
Som eksempel nævner Dan Sørensen Budek et større projekt for boligselskabet Iserit i Nuuk, som er indstillet til FN’s miljøpris, da effektiv isolering har nedbragt varmeomkostningerne og dermed de samlede leveomkostninger for beboerne ganske betragteligt. Dan Sørensen Budek fremhæver dog, at der stadig er et stykke vej, før man fuldt ud kan få styr på de udfordringer, som bæredygtighedsdagsordenen samlet set byder på.
Vi kan mærke, at interessen er stor fra både bygherrer, långivere og ikke mindst myndigheder. Det er vigtigt for mig at påpege, at bæredygtighed skal ses i et grønlandsk perspektiv og, at man skal være klar over, at det ikke er muligt at kopiere konceptet 1:1 fra Danmark. Det skyldes blandt andet, at vi ikke har adgang til helt de samme materialer som i Danmark, siger Dan Sørensen Budek.
Skal skubbe på nye materialer
Som branche står man i det dilemma, at selv om Grønland ikke er medlem af EU, opererer långiverne under EU’s forordninger. Det betyder, at man gerne ser, at banker og realkreditinstitutter inkorporerer de gældende bæredygtighedskrav i finansieringen. Det kan dog være svært, når der ikke er adgang til samme udvalg af materialer som i Danmark, og visse producenter ganske enkelt ikke ønsker at sælge til Grønland, fordi de ikke kan garantere samme holdbarhed som i Danmark.
– Derfor er vi som entreprenør nødt til at skubbe på udviklingen af nye byggematerialer og sikre, at de bliver testet i det arktiske klima. Men det er klart, at vi ikke kan løse opgaven alene. Vi er nødt til at stå sammen som branche i samarbejde med bygherrerne og overbevise producenterne om, at der rent faktisk er et marked for kvalitetsprodukter med fokus på bæredygtighed heroppe højt mod nord, slutter Dan Sørensen Budek.