Bygge- og anlægsbranche kører på højtryk. Omkring 13 % af bygge- og anlægsvirksomheder, der har jobopslag oppe, må tage opslaget ned med uforrettet sag. Der er heller ikke nogen ledige derude.
Arbejdsløsheden for september lå på ca. 1,8 % i byggeriet. Og det er inklusive kortvarig skifteledighed. Lønstigningerne ligger også på et forhøjet niveau. Samlet er årsstigning p.t. på ca. 5 %, og bygge og anlæg ligger igen højere, fordi der er ekstra pres på i den del af økonomien.
Håndværkerfradraget vender tilbage – stor glæde hos DI og SMVdanmark
Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at 30 % af virksomhederne oplever mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. For anlægsentreprenørerne er vi helt oppe på 58 %.
Finansloven er også blevet offentliggjort i dag. Det er derfor interessant, hvad politikernes reaktion på en overophedet bygge- og anlægsbranche er. Det er ”mere kul på”.
Generelt står branchen ellers til øget aktivitet fra flere boliginvesteringer, og privatforbruget forventes også at stige. En del af det bliver brugt på boligen. Alligevel skubber partierne bag Finansloven 2025 på økonomien og lemper finanspolitikken.
Økonom: ”Fuld plade på et overophedet arbejdsmarked”
Og for at det ikke skal være løgn, så genindfører de et håndværkerfradrag på 300 mio. kroner. Fra aftaleteksten kan man læse, at det er til ”energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring”, og det gælder både for helårsbolig og sommerhus. Klimasikring er f.eks. omfangsdræn.
Det er meget let at forudse effekten: For hver ekstra gravemaskine, der laver omfangsdræn, vil der være en færre til at opgradere elnet, nedlægge fjernvarmerør og andre nødvendige arbejder. Mange af dem er grønne investeringer, som er nødvendige for at få tilsluttet solcelleanlæg eller sørge for, at det lokale elnet ikke bryder sammen under behovet for ladere til elbiler. Vi får derfor næppe mere ”grøn” aktivitet. Det bliver bare noget andet.
Byggeriet mangler hænder – men er allerede dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft
En anden effekt af øget efterspørgselspres på branchen er, at priserne på at få udført arbejde stiger. Private husholdninger kommer derfor til at dele en gevinsten fra håndværkerfradraget med håndværkervirksomheden. Entreprenører og håndværksmestre får dog ikke hele gevinsten, for de kommer til at kæmpe endnu mere om deres ansatte, som selvfølgelig vil øge lønkravet. Derfor giver Finansloven også et ekstra lønpres.
Håndværkerfradragets 300 mio. kroner kommer ikke til at påvirke de makroøkonomiske tal det store. Men det er et billede på et mere generelt problem ved en lempelig finanspolitik. Dansk økonomi kører over sit strukturelle aktivitetsniveau, og vi skal helt frem til 2029, før vi er nede på et holdbart niveau – ifølge regeringen selv. Med en lempelse af finanspolitikken får vi derfor lige præcis det, som vi kæmpede med fra 2021 til 2023; nemlig inflationspres.
Tiden med høje renter har været hård for mange, og centralbankerne kunne først lette foden gradvist fra bremsen med rentesænkninger fra juni 2024. Nu øger politikerne så inflationspresset. Er politikeres hukommelse så kort? Seriøst?
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';