Sådan virker bassinerne
- I tilfælde af skybrud bliver den offentlige kloak og hovedledning fyldt op efter kort tid. Med den nye løsning ledes regnvandet ind i to bassiner, der er bygget i kælderen. De kan rumme 90 kubikmeter vand, hvilket er nok til det ekstra pres ved voldsomme skybrud. Når skybruddet er overstået, bliver vandet via en pumpe fjernet fra bassinet. Vandet skal på sigt muligvis genbruges til andre formål i kommunen.
- Systemet er koblet til nødstrømsanlægget og er automatisk til en vis grad, men personalet adviseres altid via SMS. Bassinerne kan kun tømmes ved et manuelt tryk på pumpeknappen.
Efter en årrække med nervøse trækninger ved varslinger om skybrud kan ejendomsteknikerne i Teknik- og Miljøforvaltningen i Njalsgade i Københavns Kommune nu slappe af uden at frygte, at der kommer vand ind i bygningen.
Sammen med Gaihede, ingeniører & arkitekter, har bygningsejeren Københavns Ejendomme udviklet og etableret en effektiv skybrudsløsning.
I en gammel cykelkælder under bygningen er der bygget to kæmpebassiner, der kan rumme overskudsvandet under skybrud. Det sker efter, at der fire gange på to år har været millionskader i byggesagsarkiverne efter skybrud. Det glæder brugeren.
– Den nye løsning er enkel og smart. Og den virker. Den har klaret den første test ved det seneste skybrud fredag den 4. september om morgenen. Her kom der vand i bassinerne. Vand, som ellers ville være havnet i kælderen og gjort skade, siger ejendomstekniker i Teknik- og Miljøforvaltningen, Claus Frydenlund.
Overfyldt hovedkloak
Idéen til den effektive løsning opstod, da Gaihede var inviteret til at komme med et bud på en løsning. Bygningen i Njalsgade, kaldet Njalsgården, er svær at skybrudsikre, da der er et samlet tag- og gårdareal på 2.000 kvadratmeter. Gården er asfalteret, så alt regnvand skal ledes ud i hovedkloakken i Njalsgade, der hurtigt er fyldt op, og så kommer vandet retur til bygningen.
– Det var en større udfordring. Stort tag, asfalt i gården og hurtigt overfyldte kloakker til begge sider. Men på en tur rundt i bygningen kom vi så ind i et kælderrum, hvor der stod et par gamle vinduer og halve cykler. Her opstod idéen om oversvømmelsesbassiner, fortæller projektleder i Gaihede og ekspert i skybrudssikring, Peter Elle Silberg.
Teknikerne hos Københavns Ejendomme kunne godt se fidusen i at bygge nogle store kar i kælderen og forbinde dem med bygningens afløb.
– På alle måder lød det som en god idé. Hvis det virkede, kunne det løse de alvorlige problemer med skybrud og endda på en solidarisk måde. De traditionelle løsninger som højtvandslukkere leder vandet videre. Potentielt kan det havne hos naboen. Her er der derimod en løsning, hvor vi selv tager ansvaret for det vand, der falder på Njalsgården. Vi lagrer det, og kan så lede det ud senere, når der igen er kapacitet i kloakken, siger tekniker og bygningskonstruktør i Københavns Ejendomme, Nicolai Schrøder.
Genbrug af regnvand
Og der kan endda komme andre bæredygtige konsekvenser. En mulighed er at genbruge vandet fra bassinerne til at spule gader og kloakker i stedet for at sende det retur i kloakken. Det undersøges i øjeblikket.
Peter Elle Silberg fra Gaihede er tilfreds med projektet.
– Systemet er testet, og det er estimeret til at rumme vand fra selv de større skybrud. Og der er ingen risiko ved det. Systemet lukker selv af, når bassinerne er fyldte, hvis det nogensinde skal komme så vidt. Og det er en god løsning – ikke bare for denne bygning, men for hele kvarteret, som slipper for vand, der falder over Njalsgården, siger Peter Elle Silberg.
Løsningen i Njalsgade er et ud af en række initiativer, som Københavns Kommune har iværksat efter de voldsomme skybrud over København i juli 2011 og august 2014. Der er afsat et tocifret millionbeløb til dette formål.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';