Heimstaden indtager nu også Horsens

Den svenske ejendomsgigant har købt projekt med 94 lejligheder.
Projektet Havnehusene i Horsens får 94 lejligheder og forventes klart til indflytning i starten af 2020.
Projektet Havnehusene i Horsens får 94 lejligheder og forventes klart til indflytning i starten af 2020.

Heimstaden Danmark A/S har for 260 millioner kroner købt boligprojektet Havnehusene i Horsens af RHB Development ApS. Ejendommen får 94 lejligheder samt et parkeringsanlæg i kælderen.

Man forventer, at der vil være indflytning i starten af 2020.

Horsens er en ekspansiv kommune, og derfor har Heimstaden set det som et godt tidspunkt til at investerer i området.

Det svenske ejendomsselskab har tidligere i et interview med Dagens Byggeri fortalt, at Danmark er et vigtigt marked for Heimstaden, og at selskabet forventer at blive en betydelig aktør på det danske ejendomsmarked.

I foråret solgte RHB Develeopment et andet boligprojekt til Heimstaden, så parterne kendte hinanden inden handlen i Horsens.

– Vi er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med RHB Development, som også bygger projektet Bjerglandsbyen i København til os. Kemien fungerer, og når parterne forstår hinanden, bliver processerne mere smidige, siger Tom Rasmussen, der er Head of Asset Management hos Heimstaden.

Relateret indhold