Arkitekter skal forske i det private

Nyt forskningscenter vil granske det private i et historisk perspektiv for at blive klogere på, hvorfor det moderne menneske kommer under pres.
Arkitektskolen på KADK er med i forskningsprojekt i det private. Pressefoto.
Arkitektskolen på KADK er med i forskningsprojekt i det private. Pressefoto.

Centre for Privacy Studies

  • Leder af centret er professor i kirkehistorie, dr.theol. Mette Birkedal Bruun, der skal arbejde tæt sammen med centrets tre andre kernemedlemmer: Retshistoriker, lektor. ph.d. Helle Vogt (KU), lektor, docent, ph.d. Charlotte Christensen-Nugues (Lunds Universitet) og arkitekt og arkitekturhistoriker, professor, dr.phil., ph.d. Peter Thule Kristensen (KADK).

Vi lever i en tid, hvor sociale medier, øget overvågning og gennemsigtige glasfacader i kontorbygninger og privatboliger rykker fundamentalt ved vores oplevelse af, hvornår noget er privat og hvornår det er til offentligt skue. Grænsen mellem det offentlige og det private er kort sagt blevet mere flydende, og det sætter det moderne menneske under pres. For at forstå, hvorfor – og hvad vi kan gøre ved det – vil man granske den periode, hvor privathed bliver et centralt begreb i samfundet. Det mener ophavsmændene bag nyt tværfagligt grundforskningscenter, der har sat sig for at gøre netop det.

Grundforskningscenteret, der bærer navnet “Centre for Privacy Studies” er etableret i et tværfagligt samarbejde mellem Teologi og Jura på Københavns Universitet, Idéhistorie på Lunds Universitet og Arkitektskolen på KADK, og har modtaget en seksårig bevilling på 50 millioner kroner fra den Danske Grundforskningsfond.

Det private rum

– For at forstå, hvad det private egentlig handler om – forstå dets DNA – må vi gå tilbage til perioden 1500-1800 i Europa, hvor noget der minder om en nutidig forestilling om privathed brød frem og formede vores måde at agere og indrette vores liv på – også i helt konkret og fysisk forstand gennem arkitekturen, siger et af centrets fire kernemedlemmer professor i arkitekturhistorie ved KADK, Peter Thule Kristensen.

Spørgsmålet er, hvorfor behovet for det private rum voksede frem, og hvilken betydning, det havde for det moderne menneske.

Længslen efter det private

– Samtidige kommentatorer skrev om den franske prins af Condé, at hans tilbagetrækning til privatsfæren i sidste halvdel af 1600-tallet gav ham mulighed for at stå af verdens stress og jag og “komme til sig selv”. Og det lyder umiskendeligt som en længsel, der også gør sig gældende i vores tid, siger Peter Thule Kristensen, og fortsætter:

– Jeg tror, at forestillingen om det private er helt central, hvis man skal forstå nutidsmenneskets mentalitet og opfattelse af arkitektur og rum. Ved at belyse spørgsmålet gennem både arkitektur-, religions-, rets- og idehistoriske kilder får vi forhåbentlig ny og overraskende erkendelse. Derfor giver det mening at fokusere på perioden 1500-1800, hvor ‘det moderne menneske’ trådte sine barnesko.

Relateret indhold