De forskellige arter i Kulbro View
- For den generelle fortælling om tropiske træ har vi valgt både kendte og mindre kendte træarter fra FSC-certificerede skovbrug.
- I underkonstruktionen anvendes:
- Louro Vermelho, Massaranduba, Piquia, Uchi Torrado, Bilinga og Azobé
- Som belægning anvendes:
- Garapa, Muiracatiara, Pakuli, Guariuba, Jutai, Cumaru og Bangkirai
- Til rækværk anvendes:
- Angelim Vermelho, Jequitiba, Jatoba og Okan
Ja, du hørte rigtigt – 17 træarter fordelt på underkonstruktionen, værn og i belægningen. Det kunne lyde som en rodet fornøjelse, når posen i den grad bliver rystet og fordelt ud over beskedne 70 kvadratmeter. Ambitionen har da heller ikke været et uniformt udtryk, men derimod et showroom for træarter man typisk knækker tungen på, når man forsøger at udtale det. Prøv bare at sige ‘Muiracatiara’.
De fleste kender tømmerarter som teak, ipé og mahogni, og derfor bliver de også i stor grad efterspurgt. Anslået findes der 50.000 tropiske træarter, hvoraf en del ikke findes i kommercielle volumener eller har egenskaber, der er efterspurgt for nuværende. Uden at blinke vil jeg dog påstå, at flere hundrede arter rummer et potentiale som gavntræ i Danmark. De mangler blot at blive udforsket, og at vi finder den rigtige anvendelse for dem.
Der er langt op – for når vi i FSC Danmark gennemtrawler danske virksomheders artslister, er det de samme 10 – 12 arter, der går igen, med enkelte undtagelser. Konklusionen er, at vi sidder med et uudnyttet potentiale, der kan komme de tropiske skove og fattige befolkninger til gode.
Godt argument for diversitet
Tilbage til mit første indlæg i denne serie beskrev jeg, hvorledes en god skovøkonomi kan holde palmeolieplantagerne, kvægbrug og soyamarkerne stangen. Tropisk skovforvaltning af naturlige eller seminaturlige skovsystemer under en FSC certificering er en meget skånsom form for skovdrift. Det betyder også, at det er begrænset, hvor meget tømmer, der kan tages ud og dertil kommer, at skovoperationen kan være en dyr affære, når infrastrukturen typisk er begrænset.
Man kan ikke bare tømme skoven for mahogni og kalde det bæredygtigt ved at lade resten af arterne stå. Går man kun efter de meget kendte og populærere arter, møder man hurtigt en artsrestriktion. Skovningsoperationen kan dermed ende ud i nogle ganske få stammer.
Spreder man derimod presset fra de få kendte arter og medtager de mange mindre kendte arter, så har vi en helt anden business case. På dette områder er et af de førende tømmerselskaber det schweizisk baserede Precious Woods, der har bragt mere end 70 forskellige arter på markedet. De udfører skovoperationer i både Vestafrika og Latinamerika, hvor de samlet beskæftiger ca. 1200 personer.
Seksdoblet udtag
Fra deres skovoperationer i Gabon har de kunne sekstendoble tømmerudtaget fra deres operationer ved at specialisere sig i introduktionen af mindre kendte træarter. Det er vel at mærke uden at gå på kompromis med generelle udtagsbegrænsninger for arealet eller pr. træart. De populære arter står jo heller ikke alle steder.
Netop manglende tilstedeværelse af de kendte arter er en anden vigtig grund til at skabe et mere diverst tømmermarked. Der arbejdes fra mange NGO’er på at få små skovbrug i troperne til at udvikle en bæredygtig forvaltning, og de er afhængige af indtægter – og de kommer bedre og større fra eksportmarkederne – men forudsætter, at de har en efterspurgt vare. I de blandede skovsystemer med måske 100 forskellige træarter pr hektar, kan de kendte allerede være forsvundet, hvis de overhovedet var der i en kommerciel volumen. Ved at finde anvendelse til flere arter øger vi deres produktudvalg, og vi invitere dem med i festen.
Kulbro View skal vise vejen
Tømmerbranchen er så småt ved at erkende behovet for et mere varieret tømmermarked. Ikke blot for at sikre en bedre og mere rentable skovdrift, men fordi flere arter på markedet øger prisfleksibiliteten og tilgængeligheden af træ. Allerede nu er der kamp om visse af de populærere træarter, hvis priser tager en himmelflugt fra tid til anden. Der er med andre ord ingen undskyldninger, men en række udfordringer står i kø.
De store spørgsmål knytter sig til, hvordan vi kommer videre. Vi har en situation, hvor arkitekter og ingeniører foreskriver de kendte arter, og tømmervirksomhederne sælger kun det der bliver efterspurgt. For at gøre op med dette ønsker vi at promovere og afprøve arter, der er nye på det danske marked, således virksomhederne får bedre kendskab og tryghed ved deres egenskaber.
Vi skal have alle med, så både arkitekter, ingeniører og designere begynder at lege, teste og generelt være nysgerrige på de tropiske træarter. Herefter åbner der sig et væld af anvendelsesmuligheder, farver og mønstre. Noget skal der laves teknologiske undersøgelser på mens andet blot skal ud og arbejde i praksis. Det er derfor vi som en bred alliance har skabt Kulbro View.
Se mere om projektet på Kulbroen her.
Se første del af artikelserien her.
Se anden del af artikelserien her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';