Åbner 18. august
- D. 18. august bliver Aarhus et udsigtspunkt rigere. Her åbner FSC Danmark en udsigtsplatform på det gamle kulkranspor i Aarhus Sydhavn. Platformen, der realiseres med støtte fra en række byggefirmaer og leverandører samt initiativet Kulbroens Venner, er udført i ikke mindre end 17 forskellige FSC-certificerede tropiske træarter, og det er der en helt særlig grund til.
Inden vi kommer nærmere ind på udsigtsplatformen i det aarhusianske Sydhavnskvarter, vil jeg i denne artikel skitsere, hvorfor det er væsentligt at forholde sig aktivt til tropisk træ.
Tropisk træ skiller vandene og af forskellige årsager rummer en associationsøvelse omkring emnet uundgåeligt en fremhævelse af en række negative aspekter. Miljøorganisationernes opråb har over de seneste årtier skabt stor opmærksomhed på de tropiske skoves tilstand og med klimadebatten er problemerne for alvor trukket frem i lyset.
Tømmeret af det fældede regnskovstræ bliver nemt selve symbolet på noget negativt, uagtet at historien kan være en helt anden. Disse negative førstehåndstanker møder man sjældent for andre materialer på trods af, at glas, stål, beton eller tømmer fra koldere klimaer kan rumme endog meget negative fortællinger om miljøpåvirkninger og tragiske menneskeskæbner.
Om det så skyldes konkurrerende materialer eller om der er tale om et aktivt fravalg af etiske årsager, så er meldingerne fra tømmerimportørernes fællesorganisationer i Europa, at der er dalende efterspørgsel på tropisk træ. Spørgsmålet er hvilken rolle det tropiske træ skal spille i fremtidens byggeri m.v.?
Fæld et træ men bevar skoven
Udtagning af tømmer fra de tropiske skove er langt fra regnskovenes eneste problem, og som mange andre steder på kloden, er der et kapløb i gang mellem forskellige arealanvendelser. Flere af disse anvendelser betyder en forringelse for biodiversiteten eller en total konvertering af skovene. Her er det særligt agroindustrien, der ekspanderer med en stigende efterspørgsel på palmeolie, kødkvæg, soja, majs m.m. Men også ny infrastruktur, byudvidelser og råstofudvinding har aktier i de skrumpende regnskove.
Næsten alle andre arealformål må siges at være langt mere produktive og indkomstgenererende end papegøjer, orangutanger og lianer, men tømmerudtagning har den fordel, at det kan ske hensynsfuldt og efter bæredygtige principper, så der fortsat er plads til naturen og fastholdelse af skovenes økosystemtjenester i forhold til vand, klima, skovprodukter og meget andet.
Man skal derfor se nuanceret på, hvad der driver regnskovsødelæggelserne. I den forbindelse bør man se på, hvilke økonomiske instrumenter og kompromisser, der kan laves for at sikre vigtige indtægter til de pågældende lande i det tropiske bælte. Samtidig skal man også undersøge, hvordan der kan skabes det fornødne incitament til at bevare skov og udvikle bæredygtigt skovdrift.
Denne tilgang til tropisk tømmer er faktisk noget, som en række miljøorganisationer og tømmerindustrien nemt kan blive enige om. Udgangspunktet for denne alliance er udviklingen af bæredygtig forvaltning, for herefter at kunne sikre sporbarhed for træet i den videre kæde til vi har det bæredygtige byggeri.
Som tingene står til med en dalende efterspørgsel er udfordringen at fastholde samhandel og arbejde for måder, hvorpå flere skovejere i syd kan få deres træ afsat til de attraktive eksportmarkeder. Det er i sidste ende en af de få muligheder, de har i troperne for finansiering af en bæredygtig skovdrift. Der er derfor behov for at fortælle nye historier om tropisk træ – og så er vi tilbage ved det lille udsigtspunkt på den gamle industrihavn i Aarhus.
I de næste par artikler kigger vi lidt nærmere på skabelsen af det lille testprojekt på Kulbroen og på de mange tropiske træarter der findes derude.
Se mere om projektet på Kulbroen her.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';