DSV Transport køber grund af AKF

DSV Transport er selv bygherre på det nye domicil. En ny tendens, siger erhvervsmægler Lintrup & Norgart.
DSV Transport bygger i øjeblikket nyt domicil ved motorvejens sydøst for Roskilde. Pressefoto.
DSV Transport bygger i øjeblikket nyt domicil ved motorvejens sydøst for Roskilde. Pressefoto.

Projektudvikleren AKF har solgt en grund på 6.500 kvadratmeter på Gl. Marbjergvej i den sydøstlige udkant af Roskilde, lige ud til motorvejen. Her er DSV Transport ved at bygge et helt nyt hovedsæde.

– Vi overtog erhvervsarealerne her for ti år siden som led i en større byttehandel. Vi havde forskellige ideer, men besluttede at sælge jorden, fordi vi i dag mest har fokus på boliger og butikker, fortæller Bo Weibull, projektudviklingschef i AFK.

Med det meget lave renteniveau ser vi i stigende grad, at mange gerne vil eje selv, og samtidig vælger en del virksomheder også at bygge nyt …

Adm. direktør Stig Lintrup Lintrup & Norgart

Erhvervsmægleren Lintrup & Norgart rådgav om markedsføringen og formidlede også kontakt til køberen, som udspringer af den børsnoterede transport- og logistikgigant DSV.

– I DSV Transport havde vi lagt ny strategi og skulle finde vores eget hovedsæde, gerne tæt på Øm, lidt syd for Roskilde, hvor vi bor i øjeblikket. Jeg afsøgte markedet for lejede bygninger i området, men ingen havde så god beliggenhed som Gl. Marbjergvej – tæt på to afkørsler til motorvejen. Med den lave rente besluttede vi at bygge selv, og via ejendommen får DSV Transport samtidig en meget flot eksponering ud mod Holbækmotorvejen, siger adm. direktør Lars Saltoft Kristoffersen.

Færre bor til leje

DSV-koncernen frasolgte i 2004 DSV Transport, som især betjener bygge- og anlægsbranchen samt asfalt- og betonindustrien. Via samarbejde med en række vognmænd har DSV Transport dagligt 350-400 lastbiler ude på landevejene. Bilerne leverer blandt andet grus og byggematerialer til byggepladserne og kører væk med jord og byggeaffald.

Det nye DSV Transport-hovedsæde ventes at stå klart omkring årsskiftet, og det bliver arbejdsplads for cirka 50 funktionærer. DSV Transport bliver selv ejer af bygningen, og det er i tråd med en ny tendens, påpeger Lintrup & Norgart.

– Som mæglere har vi gennem en del år set, at mange virksomheder helst ville bo til leje i deres bygninger, og vi har medvirket til en del sale-and-lease-back-handler. Med det meget lave renteniveau ser vi i stigende grad, at mange gerne vil eje selv, og samtidig vælger en del virksomheder også at bygge nyt, fordi de så får en moderne, miljøvenlig og skræddersyet bygning med lave omkostninger til energi og vedligehold, siger adm. direktør og partner Stig Lintrup.

Med det meget lave renteniveau ser vi i stigende grad, at mange gerne vil eje selv, siger Stig Lintrup, adm. direktør og partner hos Lintrup & Norgart. Pressefoto.
Med det meget lave renteniveau ser vi i stigende grad, at mange gerne vil eje selv, siger Stig Lintrup, adm. direktør og partner hos Lintrup & Norgart. Pressefoto.

Relateret indhold