V2C under konkursbehandling

Skandalen om mulig returkommission i forbindelse med byggeri på Redmolen har fået bygherrerådgiveren til at kaste håndklædet i ringen.
Efter skandalesagen på Redmolen må V2C kaste håndklædet i ringen. Foto: Colourbox.
Efter skandalesagen på Redmolen må V2C kaste håndklædet i ringen. Foto: Colourbox.

Efter seks år er det slut for rådgiveren V2C, der er taget under konkursbehandling. En politianmeldelse fra PFA tidligere på året – i forbindelse med rådgiverens forsøg på at få returkommission ved et prestigebyggeri på Redmolen – har trukket tæppet væk under den ellers så succesfulde bygherrerådgiver. Det oplyser V2C på virksomheden web-site:

“Det er med stort vemod, at vi i V2C ser os nødsaget til at informere vores trofaste kunder, gode samarbejdspartnere og netværk om, at V2C desværre ikke er i stand til at fortsætte driften. V2C er fra dags dato taget under konkursbehandling, og advokat Michael Serring er udpeget som kurator. V2C blev skabt med visionen om at ændre byggebranchen, med det ene mål at sætte bygherren tilbage i førersædet – og det har vi bevist at vi kunne – til stor værdi for kunder og byggeprojekter. I V2C er vi alle dybt berørte af situationen, og vi takker for opbakningen og tilliden til vores unikke ydelser, kompetencer og medarbejdere.”

Relateret indhold