Klimaindsatser skal kunne ses sort på hvidt

Bæredygtighed mig her og bæredygtighed mig der. Der mode i at bruge ordet, men også dokumentation for, at byggeriet bliver mere og mere bæredygtigt.
Der spores en voksende tendens i kommunernes byggeprojekter: De skal være bæredygtige og øge klimaindsatsen. Foto: Colourbox.
Der spores en voksende tendens i kommunernes byggeprojekter: De skal være bæredygtige og øge klimaindsatsen. Foto: Colourbox.

Bæredygtighed og certificering inden for byggebranchen er i en klar opadgående trend. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Tal fra Byggefakta viser, at der i 2017 blev søsat projekter og bæredygtighedstiltag i 30+ millioners-klassen for tre milliarder kroner i de 98 danske kommuner. I 2018 steg tallet med 50 procent til 4,5 milliarder kroner. I indeværende år er det samlede beløb foreløbigt på 3,5 milliarder kroner. Beløbene skal læses på baggrund af kommunernes planlagte byggeprojekter frem mod 2022. I alt 5914 projekter er i støbeskeen til en samlet værdi af 73,1 milliarder kroner.

Landet over har kommunernesåledes et stigende fokus på bæredygtighed, men ikke kun det.

– Kommunerne har gennem de senere år haft fokus på at bygge efter lavenergistandarder. Som eksempel kan nævnes Københavns Kommune, der har implementeret det som et standardkrav for den nybyggeri og større renoveringer. I 2017 var der kun få certificerede projekter under 30 millioner kroner, mens vi i 2018 og 2019 ser, at der fra kommunernes side er kommet mere fokus på at bygge efter en egentlig bæredygtig certificering, udtaler administrerende direktør i Byggefakta, Thomas Bejer-Andersen til Jyllands-Posten.

Projekterne fordeler sig mellem DGNB, BREEAM, LEED og Svanemærket, men også forskrifterne for lavenergiklasse BBK2020 og Byggereglementets frivillige lavenergiklasse tages i brug. Tendensen er dog, at bæredygtighed i stigende grad skal kunne dokumenteres.

Relateret indhold