En 36-dobling på 10 år. Gjaldt det aktier, ville de fleste investorer være kisteglade, men i dette tilfælde er der tale om anlægssummen til OPP-projekter – altså byggerier udført som offentligt-private-partnerskaber.
Senest har vi her på Dagens Byggeri beskrevet, hvordan vejen er banet for, at OUH’s nye køkken bliver bygget med en privat investor på sidelinjen. Men det er altså langt fra det eneste byggeri, som kommer til verden på den måde. Den samlede projektsum af OPP’er her i landet er nemlig steget fra 0,5 til 18 milliarder kroner på godt ti år. Og fordelen er umiddelbar for offentlige bygherrer. Ved at inddrage privat kapital, kan man langt hurtigere nå en projektsum, som gør de massive investeringer i infrastruktur og supersygehuse mulige. Risikoen er, at man bliver fristet til at låne for dyrt, forklarer professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet.
Risikoen er for dyre lån for det offentlige gennem OPP-modellen og en overophedning af økonomien.
Ole Helby Petersen, professor ved Roskilde Universitet
– Der ligger ingen danske undersøgelser på resultatet for det offentlige af at indgå en OPP-aftale sammenlignet med et traditionelt udbud. De private institutionelle investorer, går naturligvis ind i partnerskabet med henblik på profit, men hvad det i sidste ende betyder for skatteyderen, har man forsømt at undersøge, siger Ole Helby.
Hul i anlægsloftet
Samtidig påpeger professoren, at der er disharmoni mellem kommuner og regioners hang til OPP’er på den ene side og de grundlæggende principper for sund offentlige udgiftsstyring på den anden.
– Vi har et anlægsloft, så vi ikke fyrer for meget under en økonomi, som især på anlægsområdet allerede er glohed. Men regeringen har i sin iver efter flere OPP-projekter givet kommuner og regioner mulighed for at bruge flere penge, sålænge det sker via OPP, siger professoren og uddyber.
– OPP’er har gennem særlige statslige puljeordninger i en årrække været undtaget fra anlægsloftet. Det gør OPP attraktivt fordi, man får lov til at bruge flere penge, end man ellers kunne. Risikoen er for dyre lån gennem OPP-modellen og en overophedning af økonomien, lyder det.
Hvad er værdien?
Og situationen er stadig den, at myndighederne i Danmark ikke har undersøgt, om OPP giver bedre eller dårligere værdi for skattekronerne. Hverken i forhold til pris, kvalitet eller innovation i byggeriet. Der er lavet evalueringer i nabolande som Norge og Storbritannien, men udenlandsk forskningslitteratur har ifølge Ole Helby især undersøgt det økonomiske aspekt, og her er konklusionen tydelig. Det er dyrere at låne på det private marked end, at det offentlige selv låner pengene.
– Kapitalomkostningerne er entydigt højere i stort set alle undersøgelser, jeg har set, siger Ole Helby og understreger:
– Spørgsmålet er, om man så får mere for pengene, eventuelt gennem mere effektiv byggestyring, et fravær af budgetoverskridelser , altså “value for money”. Det er der behov for tilbundsgående danske undersøgelser af, siger han.
